2014-03-11 Kaløvig bådlaug

2014-03-11 Kaløvig bådlaug
Det var den første rigtigt sommer-agtige dag. Som opvarmning - nogen vil måske kalde det nedkøling - til aftenens bestyrelsesmøde tog en lille kreds på et simpelt stranddyk ved Kaløgvig Bådlaug. Måske ikke det mest sexede sted at dykke men det er godt nok nemt - ud af bilen, på med dragt og udstyr og så ned af den mest lækre rampe. Man havner så i en lille kanal og resten er sådan set såre simpelt.
 
Bare vandet havde været lidt varmere ! Men hvad - der var noget at se på og sigten var ganske god - vel sådan en 3-4 m. Det første som ramte mig var flere svømmende (og måske også gydende ?) børsteorm. Mærkeligt dyr - se foto. Tænkte at de måtte lokke fisk til med deres inciterende og roterende svømning. Men nej.
 
Næste faunaoplevelse var en fin lille eremitkrebs med et meget fin "vinterfrakke" på. Den var helt beklædt med fin pels (en koloni ?) af helt små anemonedyr (hjælp mig Emil !). "Pelsen" fik mig til ønske at jeg havde bedre handsker - min begyndende fornemmelse af rigtigt kolde hænder kom nemlig krybende.
 
Det der med kolde hænder rør dog ikke klubbens formand. Se lige hvordan han smiler på billedet. Og det efter at han efter eget udsagn svømmede det sidste kvarter dels uden handske på højre hånd og dels med utæt manchet så de ca. 3 grader kolde vand væltede ind på hans magre krop. Og der stod jeg i solskin og vel omkring 12-13 grader og småfrøs. Fandens til ungdom. 
 
Delagere i dagens standdyk: JeppeS, SørenR og PeterB
 
Skrevet PeterB
~~Af Emil:
Øverst til venstre Alm. Søstjerne (Asterias rubens),
Øverste højder nereis sandsynligvis Grønd nereis (Nereis virens). Den er typisk nedgravet men i forbindelse med gydningen i foråret findes den ofte svømmende i stort antal. Det er tidligt og se den sidste år så jeg det selv men det var først den 16/4 men med en vantemperatur på 4,4 grader hvilket jo passer meget godt med nu.   
Nederst til venstre eremitkrebs med Pindsvinepolyp (Hydractinea echinata) på dens sneglehus. Det er slet ikke et sjældent syn men ret sjovt! Pindsvinepolyp er et nældecelledyr ligesom fx brandmand og kan derfor brænde og virke som forsvar for eremitkrebsen. Pindsvinepolyp bygger også sneglehuset støre og dermed går der længere tid før eremitkrebsen behøver et nyt. Fordelene for Pindsvinepolyp er at der er mere mad i vandet omkring en eremitkrebs.
Nederst til højder et stykke våd Homo sapiens