2015-01-19 Landet rundt

Vejret så langt om længe ud til, at det kunne blive til lidt rust på dragten, og vi var i første omgang 6 der ville afsted til Faros. Det blev dog dagen inden reduceret til 5, og den ekstra båd blev droppet. Men da vi så skulle til at trække båden ud, stod det klart, at kortplotteren stadig var til rep, og vi blev enige om at det nok var for risikabelt bare ”at gætte” på hvor Faros befinder sig. Efter lidt rådslagning, besluttede vi at vi stadig ville se jern, men at vi måtte finde noget der var bøjet op. Valget faldt på Ærøsundfærgen, selv om bestemt ikke alle var lige begejstrede. Men det var trods alt jern, så vi satte kursen mod Svendborgsund, med en mellemlanding hos det lokale fynske motorvejsbageri. Velankommet kom vi ud af de varme biler, og føj hvor det blæste og det var møj-koldt. Der stod nogle våde dykkere og varmede sig med cacao, og de kunne berette om irriterende bølger og absolut nul-sigte. Undertegnede kom til at foreslå, at der jo som sådan ikke var nogen der tvang os til at dykke der, og de andre var påfaldende hurtige til at give mig ret. Men for at den lange tur ikke skulle være helt forgæves, ville vi besøge Lillebælt på vejen hjem. Og hvor var det rart at komme ind i en varm bil igen. Hmmmm, det var jo godt nok jern vi gik efter, men vi ville da i det mindste få dragterne gjort våde. Esben nægtede dog kategorisk at dykke dette sted, men mon ikke han bare i virkeligheden ikke orkede at skulle i det kolde vand? Sigten var efter danske forhold ok, og jeg fik konstateret at min nye 200 grams inderdragt er rigelig varm, men også at det er lidt en udfordring at fotografere i strøm.

En ulk

 

En anden ulk

 

Så båden og vi fik set 450 regnvåde kilometer motorvej, for et dyk i Lillebælt. Bedre held næste gang!

Ricky