2015-02-14 Vinterbaderen, letvægtsdykker samt Punkteret lunge

Vi er lige kommet retur fra en kølig og små tåget dykkerdag på prammen ved Egå.

Vi var 5 mand stærk mødt op i klubben 8:30 da dette var det planlage afrejse tidspunkt..

Da jeg ville kalibrere maskinen inden afgang fra klubben, fik jeg en utæthed diluent slange.  Jeg opgav dykningen denne dag, selvom at der var mange vittige forslag om, at jeg bare kunne være flaskedykker for en dag.

Men nej, sådan spiller klaveret ikke!!!, for når man først har købt sig en bobbelfri fremtid, så er der ingen vej tilbage.  Man er jo nødt til at være en smule principfast, for man dykker jo heller ikke frivilligt i Lillebælt, det gør man da kun, hvis man er under uddannelse smiley

 

Så jeg tog med på turen til Egå som overflademand og var fremme i god tid.

Glerup var også hurtig fremme og med en kniv og et par svensknøgler fik han afkorte diluentslangen, så jeg alligevel kunne påregne et dyk.

Peter var hurtig til at få hans grej gjort klart, så han fik den overskydende tid til at gå med at nyde den friske luft for enden af broen.

 

Så skulle vi vel tro, at der ikke kunne opstå flere udfordringer, på sådan en nem tur til prammen.

Men nej…………første mand i vandet, blev en vinterbader i ca. 1 minut, anden mand fik en utæt lunge og en feederslange der faldt af og dermed en bundtid på 7 minutter. ( nåede at bruge 130 bar inden jeg var tilbage i overfladen ).

 

Næste hold var flaskedykkerene og de havde er godt langt dyk og blev samlet op efter at de havde ”vinket” til os i 10 minutter i overfladen.

De var på forhånd blevet udstyret med en VHF radio, som de bare skulle bruge til at kalde os op med og herefer blot bede om at blive samlet op. Dog nægtede de at bruge denne smarte radio.  Men næste gang bruger de nok VHF-radioen, så vi slipper for at skulle vinke til hinanden i 10 minutter, inden vi forbarmer os over dem og sejler hen og samler dem op.

Da Thaimanden kom op i båden, spurgte han om jeg havde taget hans blybælte, da han kravlede om bord på båden. Jeg kunne ikke mindes at have hjulpet ham af med dette.  Så opdagede vi at blybæltet med de 12 kilo, lå tørt og varmt i båden og slet ikke havde været i vandet i dag. Nu forstod Michael bedre at han skulle bruge så meget energi på, hele tiden at svømme nedad, for at han kunne blive under vandet.

 

Holm var sidste mand i vandet, og ham var der ikke så meget pjat med, dog var jeg glad for at der var en hjælper fra dykkerklubben ”Bunden”, som kunne give en hånd med til at løfte Holms maskine op i båden igen.efter dykket.

Som altid spiste vi frokost på Margueritten, dog spiste vi indendørs i dag, da Glerup fortsat ”peb” og var forfrossen, efter et hurtigt vinterbad.

Det var en hyggelig tur, dog lidt anderledes end de fleste andre dykkerturer.

Deltagerne var Peter, Holm, Michael, Lars og Esben.