2015-02-21 Juels(dårligt)minde

Føj for et vejr - sludsne og kold blæst. Men et lille hold - Jørgen, Jeppe, Søren og undetegnede havde meldt sig til vragtur med udsejling fra Juelsminde. Humøret var højt for formanden havde medbragt håndholdt GPS med mængder af helt sikre positioner. Hvad skal man så med sidescanner og andet avanceret udstyr ?

 

Det gik også næsten som en leg at komme ud på havet. Der var godt nok lige en bøje som stod i vejen. Så den fik Jørgens kærlighed at føle - og væk var den. Desværre var det jo motoren Jørgen brugte til at prygle den uskyldige ting med. Det gør man ikke helt ustraffet - men det kan Jørgen selv berette om på et tidspunkt.

 

Vi kom til første helt sikre position. Jeppe og Jørgen ville binde på vraget - det skulle tage maks 10 minutter. Men så kom de op i stedet og kunne meddele at der da ikke var noget vrag på den position. Formanden havde lavet kludder i sit linehjul (det er bestemt ikke første gang). Den misere var der straks en anden som fik skylden for (og den skyldige var ikke til stede). Derefter fik diverse vragguider skyld for dårlige positioner og sigten havde været dårlig og båden havde slæbt ankeret og overfldemandskabet var nogle nikkedukker og .... (prøv lige at se hans blik på billedet, hvor han irettesætter udertegnede)

Men der var heldigvis en anden fuldstændig sikker position. Fuld fart derhen. Det gik ligesom første gang - der var intet vrag. Nu havde der ikke været linehjuls-kludder men sigten havde været meget dårlig. Sådan en 3-4 meter forlød det. Søren og undertegnede var lettere målløse. For hvordan var det så lykkes de to også at blive væk fra hinanden? Men vi skulle ikke have spurgt til noget. Formanden så bister ud !

En munter sjæl foreslog at vi skulle tage ind og så køre til Lillebælt og få et dyk der. Jeg må indrømme at der gik jeg helt kold - hvis man kan det, når ens fødder og fingre allerede er forfrosne. Så det blev retur til klubben, hvor vi så til gengæld fik store grillpølser med rigtig stærk chilisovs. Det hjalp lidt på humøret.

Jeg tager aldrig med til Juelsminde igen uden en sidescanner (og nogle valide positioner). Jeppe og Jørgen må gerne - men pas lige på bøjerne en anden gang.

Peter 

 

Vi dykkere som slet ikke havde været

 

Comments

Emil's picture

En gang imellem er det jo godt nok at skulle arbejde :-) 

Kan ikke tro det er formandens skyld at hjulet filtre det har det jo næsten aldrig gjort før

http://www.dykkerklubbenposeidon.dk/node/198

Midt på siden :-)

admin's picture

Ja Emil, jeg har en høne at plukke med dig og Ricky. Det er ren sabotage og hærværk.

Sådan en venlig sjæl som mig mærker et anker op med min linehjul, så i kan få lov at se det på Wolfgang Russ. Så nogle uger efter hvor jeg skal bruge mit linehjullet igen, så kan jeg rulle en 1 meter line ud og så er der en knude på hjullet. Det ren sabotage, men det var selvfølgelig også et tysker vrag!

Men bare rolig, jeg bærer nag. :-)