2015-03-08 Forårstur til Jeppes Flak

Det er få mennesker forundt at få en gade, en plads eller lignende opkaldt efter sig. I Poseidon har vi en særdeles undersøgende formand. Selvsamme formand har gennem intensive arkiv-studier snuset sig frem til  et ”interessant” område ikke fjernt fra Aarhus Havn. En lille, men i øvrigt yderst kapabel gruppe Poseidon-dykkere bestående af Jørgen ”Skruebrækker” Jørgensen, Peter ”Ponton” Brostöm, Jeppe Formand og Søren, samt 3 hangarounds fra RSK, drog på tur denne dejlige søndag for at se nærmere på Jeppe’s nye sted.

Under nærmest optimale dykkerforhold, med op til 10 meters sigt og absolut ingen strøm, blev lokaliteten besøg og undersøgt med største ihærdighed og interesse. Og minsandten var det et spændende sted Formanden havde fundet frem til. Begejstringen ville ingen ende ta’, og alle var enige om at denne enestående lokalitet skal opkaldes efter vores Formand – så for fremtiden vil dette område nær Aarhus Havn bære navnet ”Jeppe’s Flak”. For god ordens skyld anføres nedenstående betydningen af flak!

Flak: - en sandgrund i havet.

Flak: - militært fagudtryk for antiluftsskyts (fra Tysk FlugabwehrKanone)!

 

Søren