2015 1. til 6. april - Larvik Norge

Torsdag:

Lekteren (af Jørgen):

Vel ankommet i Stavern var der stadig en del vind og bølger udenskærs så vi besluttede at det første dyk skulle foregå på Lektoren og den gamle bilfærge Lærdal

Jf. beskrivelsen på Dykkepedia skulle der ligge en bøje med line ud til begge vrag der ligger øst/vest i forhold til bøjen, den gamle klubslasker blev smidt i vandet fra en noget  ramponeret slæbested ved hjælp af polski bilen og et langt reb

"Slæbestedet"

Emil og Jørgen var de første der skulle i vandet, vi fulgte den kraftige kæde fra bøjen ned til beton klodsen men nej der var ingen kæde eller snor hverken den ene eller anden vej, Emil tog føringen med linehjul i kompaskurs mod øst og efter 20-30 m svømning i lidt halvdårlig sigte kom der pludselig en stor skibsside til syne, Lektoren står som ren Anders And vrag opret på bunden og er faktisk ret intakt.

Jørgen ved stævnen

Stævnen ligger dybest på knap 30m da agter er ret tilsandet så kun det øverste af roret er synlig endnu skruen er helt væk i sand. Efter at have set vraget gik turen retur til betonklodsen og linehjul 2 blev monteret med kurs mod vest, igen ca 20-30 m og der dukkede et noget smadret vrag af Lærdal op, da vi havde brugt en del tid på lektoren blev det kun til 10 min på færgen inden vi returnerede og begyndte opstigningen til aftalt tid.

Flimmer i springlaget

I mellemtiden var Søren, Peter, Henning, Dorthe og Ricky blevet smidt i og havde åbenbart fået mudret en del op så der var dårlig sigte omkring betonklodsen

Jeppe var klar til og hoppe i sammen med Brian men maskinen var utæt ved manometeret så lige pludselig var vi 8 mand i den gamle båd og ingen plads til Jeppe der måtte svømme ind. Jeppe fik fixet manometeret med ny o-ring og så var han klar igen til dyk med Brian, Emil og Jørgen tog en ekstra tur for at kigge efter Ricky’s lygte der desværre smuttede til bunds fra overfladen på førstedykket, trods rimelig god sigt lykkedes det ikke og finde den. Efter 10 min søgning svømmede vi hurtigt ud på Lektoren igen for lige og checke med Jeppe om han havde fundet lygten, desværre ikke så vi fortsatte retur og tog returdyk helt ind til slæbestedet, der var ikke det store og se ud over noget ragelse og nogle rør på bunden.

Søfjer

Peter og Dorte kørte retur til hytten og at begynde med middagsmaden, i mens fik vi samlet grejet på traileren og hevet båden op af slæbestedet med tovet, båden blev smidt på krogen (troede vi) og vi begyndte hjemturen til hytten, efter knap 5-600 m kørsel besluttede klubslaskeren at den ville en tur i vandet igen, så den hoppede af krogen og forsøgte at køre ned i en bæk, heldigvis var der nogle små træer og en stub der fik stoppet traileren, efter noget knoklen med tov fik vi trukket båden fri af grøften og tilbage på krogen, denne gang blev forbindelsen checketextra godt og turen fortsatte hjem til hytten med forsinket frokost.

Båd på afveje!

Skæret (af Emil):

Efter et dyk på mudderbund var det tid til at komme ud at sejle i skærgården! Søren, Peter, Jørgen og jeg stak på en lille aftens tur. Vinden var der ikke noget af men der kom stadig store dønninger ind ude fra det åbne hav. Vi besluttet dog at sejle ud til det yderste skær lige uden for indsejlingen til havnen. Her kom der nogle store hvide toppe når dønningerne gik ind over skæret.

Hvide toppe

Jørgen og mig kom i vandet. Vi gik ud over en klippeafsats og landet på en find sandbund på godt 20 meters dybde. Efter en tur ud over sandet svømmet vi tilbage til vægen som vi fulde et godt stykke. Under et par klippeblokke var der en fin hummer!

Fin hummer

Der var massere af flotte farver fra skorpe alger, søanemoner af flere arter, havsvampe, søstjerner og ikke mindst dødningehånd!

Glubsk rovdyr eller fin blomst?

I overfladen som aftalt efter 45 min men efter alt for kort tid. Her var solen lige gået ned og himlen var helt rød!     

Rød himmel!

Desværre havde Søren lige flækket sin halsmanchet så der blev ikke noget dyk til ham i denne omgang. Peter ville dog godt i vandet og det gav mig muligheden for at blive i vandet. Efter yderligger 28 min var det dog helt slut og jeg måtte returnere til overfladen med 60 bar vel og mærke hvis man lage trykket fra de 3 flasker (2x10+3) jeg havde med sammen. Men inden da nået vi både at nakke et monster af en pighvar og se den fineste fløjfisk med rejst rygfinne!

fløjfisk

lokumsbræt?


Fredag:

Sigrun (af Jørgen):

Grejet blev pakket og turen gik mod SS Sigrun (tidligere Vagn) med Brian som bådfører, vejret var godt stort set havblik, den ene position vi havde fået passede perfekt så vi sejlede lige hen over vraget, efter en vending blev ankeret smidt og Jeppe begyndte og gøre klar til at dykke først og binde på.

Aftalen var Jeppe skulle binde på inden for 10 min hvor efter vi ville binde båden på. Så var det Emil og Jørgens tur til og komme i. Sigten var ikke vild god men der var da omkring 5-6 m, vi svømmede først mod agter langs Jeppes linehjul, og da vi mødte Jeppe overtog vi linehjulet, vi vendte ved rælingen da vi havde aftalt max 15 min på bunden, så svømmede vi retur og på vejen fandt vi en luge med en hel del flasker som enten var en del af lasten eller proviant. 

Last eller proviant?

Vraget står rimelig intakt agter men midten er ret smadret sikkert efter den blev torpederet3 November 1940,  stævnen er delvist nedbrudt, der var et rigtig flot skibsrat som Emil fik skudt et par billeder af.

Et rigtig skibsrat

Vi havde aftalt og lade ankeret ligge da planen var og dykke på vraget igen i løbet af ugen såfremt vejret ellers tillod det.

Udsigten på den største del af dykket :-( men sådan er det jo når der er dybt...

Skæret:

(kommer snart)

Jomfru vraget (af Ricky):

Fredag eftermiddag sejlede Søren, Peter, Henning, Brian, Dorthe og jeg ud for at dykke på Hekla, som er et gammelt træskib der gik ned i 1922. Vi ledte og ledte, men kunne ikke se noget på scanneren der lignede et vrag. Vi kunne dog finde en ret markant skrænt, der gik fra 12m og ned til 32m. Henning og Brian blev smidt i på noget der lignede et vrag, og Dorthe og jeg grejede op lige efter. Da vi var klar ved bøjen til at gå ned, kom de to andre op, og kunne berette at der bare ligger en kæmpe sten dernede. Øv, det var åbenbart hvad det mest lignede på scanneren. Vi kravlede alle op i båden igen, og vi ledte videre. Solen var ved at nærme sig horisonten, og Peter og jeg ledte febrilsk efter vraget. Til sidst mistede jeg tålmodigheden, og bad om at få det anker smidt i ved skrænten, i forventning om i det mindste at få et naturdyk. Søren, Peter og jeg gik ned, ud over skrænten, hvor der bare var flad sandbund. Pludselig så jeg et stykke væk, at der lå en del store jernplader, og jeg signalerede til de andre at der var noget spændende. Det blev et rigtig fedt dyk, hvor sigten var god og der var masser af jern at rode i, hvoraf en del af det lå klemt ned i en kløft. Vi kom op, og kunne med store armbevægelser berette om fundet. Men var det Hekla? Vi tvivlede, men uanset hvad, havde det været et rigtig fedt dyk.

Molen (af Emil):

Jeppe, Jørgen og Jeg kunne ikke være i båden ud til Hekla så vi var taget ned til havnen for at tage båden ud til et vrag lige så snart de andre kom ind. Det blev dog for sent til en vragtur før de andre var inde så det endte med en tur langs molen for Jørgen og jeg. Det gad Jeppe selvfølgelig ikke.

Dykket blev det laveste på turen med en max dybde på 16 meter. Der imod blev det nok det dyk der kom til at byde på flest forskellige arte.

Der var et par fine fladfisk der blev puttet i et net.

Denne var dog for lille...

Hele 4 forskellige arter af krabber: taskekrabbe, strandkrabbe, svømmekrabbe og sandkrabbe.

Svømmekrabbe - de er nu sjove!

Vi fandt også et anker vi overvejet at tage med op men det var 20 min svømning fra trappen så det opgav vi!

Der var et mylder af nøgensnegle. Faktisk var der så mange at jeg slet ikke gad tage billeder af dem alle!

En af mange nøgensnegle!

Men hove seværdigheden blev nok den Upogebia sp (har desværre ikke noget dansk navn) vi fandt. Den ser altså mærkelig ud! Og eftersigende skulle det være et sjældent syn, jeg har i hvert fald aldrig set før! 

Upogebia sp.- En sjældenhed?


Lørdag:

Hekla (af Ricky):

Vores beretning om fundet af det spændende ukendte vrag, havde gjort de andre nysgerrige, og allerede lørdag morgen røg hele banden, minus Søren og Peter, afsted mod samme sted. Jeg var i min iver kommet til at love, at jeg nok kunne finde vraget igen, på trods af at vi ikke lige havde fået taget den nøjagtige position. Vel ankommet blev ansvaret for korrekt dumpning af anker lagt på hvad jeg kunne finde på scanneren. Med en blanding af scannerbillede og landkending (på en rød bøje) blev ankeret smidt, og jeg meldte mig sammen med Dorthe og Brian til at foretage den manuelle rekognoscering. Vi landede på toppen af en skrænt, jeg stak hovedet ud over, og BANG.......der lå den squ! Op med en aftalt signalbøje, så de andre kunne komme i vandet. Jeg må indrømme at det var ret lækkert at kunne sende lige præcis denne bøje op. Kort efter kunne vi høre de første karakteristiske BUMP-lyde af dykkere mod vandoverfladen. Alle var vist enige om at det var et fint dyk, både en masse jern, men også natur i form af kæmpe klippestykker og lodrette vægge. Og dybden var alt mellem 14 og 30 m. Vores kloge formand mener dog at vraget må være Hekla, trods de store mængder jern. Flere af os ville godt have haft et dyk mere på den, men vi havde lovet Søren og Peter at komme hjem med bådene. Turen hjem var lidt "rough", men det gode dyk kunne dog opveje det.

Helt fladt var vandet ikke...
 

Sigrun (af Jeppe):

Til eftermiddagsdykket var vi; Peter #Overhoved#polskien, Søren #Polski2, Jørgen, Emil og jeg Jeppe.

Vandet var fladt med meget små krusninger, så efter en 20-30min komfortabel sejllads var vi ankommet til destinationen. Vraget var allerede markeret med bøje, som vi havde gjort på dykket en af dagene forinden. Søren og Peter var første hold. På trods af Søren havde haft hele formiddagen (over 12 timer) til at pakke sit udstyr, var lygten stadig til ladning i hytten. Men  med polsk blod i årene var det ikke et problem og han fik på ingen tid tilranet sig en ny lygte. Efter 10 min, var det min tur til at blive afkølet. Sigten var 5-7meter, ikke super i Norge, men stadig god. Efter 30 min på bunden bevægede jeg mod ankertovet og startede opstigningen. Alt var i sin bedste orden indtil  jeg nåede de 12meter hvor jeg skulle over på deko-stationen…. Østbanderne operer åbenbart til land, vands og i luften!! Den var ganske vidst blevet stjålet af de polske dykkere som hærger Poseidon i tiden.. Så jeg måtte nøjedes med at ligge og slappe af på ankertovet.

Emil og Jørgen sluttede af og koblede ankeret af vraget, dette hev Søren og jeg op, mens PeterB bravt kæmpede med at holde liv i sin smøg.

Alle havde haft et godt dyk og kursen blev sat mod hytten, hvor der ventede sig lammesteg.
 


Søndag:

Kong Helge (af Dorthe):

Endnu en flot og smuk dag i Norge. Vi sejler de 5 sømil udfra havnen i Stavern. Det er lidt koldt for ansigt og hænder, men turen er kort, smuk og vandet er fuldstændig nystrøget. Vi kommer to både ud til dampskibet D/S Kong Helge, bygget i 1881'og som forliste d. 20. juli 1929 i en tæt tåge. Skibet var på vej fra stavanger mod Oslo, da det gik ned. Der var passager og gods med. Efterfølgende kunne bjærgningsfolk ikke lokalisere, skibet og forsikringen blev udbetalt til et rederi fra Trondheim. Vraget blev først fundet i 1992 af dykkere.
Vi går ned ad det helt lodrette ankertov, og kommer ned i det kolde og lidt mørke vand på 39 meter, til et meget fascinerende vrag.
 

Fladt vand med dykkere på vej ned.

Der er simpelthen så meget at se på. For blot at nævne ganske få ting er ligger spredt på vraget: porcelæns-skår, flasker, skosåler, en håndvask, knager mm. 
Vraget er ret smadret, men selve strukturerne er intakte og det er derfor rimelig let at se hvor på det store vraget man er. Bl.a kan vi se roret. 
Jeg er ikke så rutineret i at bruge min stage flaske, så det øver jeg på vej op ad ankertorvet. Alt i alt et rigtig fedt dyk, hvor man rigtig kan mærke suset fra fortiden. Fornemmelsen af at der rent faktisk har været mennesker om bord, forstærkes af de skosåler vi så. 
 
En af de mange sko!
På vej ind i havnen så Ricky, Jeppe og jeg ryggen af en eller flere hvaler. Dog alt for langt væk. Det kunne jo være det havde været de to pukkelhvaler der tidligere på ugen havde besøgt Oslofjorden.

Skæret (af Emil):

Jeg ville gerne ud på skæret igen til et nat dyk og selvfølgelig var Jørgen med på ideen og det lykkes også at overtale Peter og Søren.

Det blev lige et dyk efter min smag med massere af liv og nogle rigtig fine nøgensnegle af flere arter specielt var det fedt at se stor tritonia en nøgensnegle på langt over 10 cm. Her er det altså ikke nødvendigt med macro linse på kameraet!

Stor tritonia - Det er altså en STOR nøgensnegle!

Der ud over så vi et par fine hummere som vi jo desværre måtte nøjes med at se på! Men det var nu heller ikke noget kedeligt syn med sådan en hummer der gemmer sig i en hule over den hvide sandbund og unde klippeblokkende der var dækket af de fine røde skorpe alger!

Hummer mellem sten med røde skorpe alger

Troldhummere var der rigtig mange af men hvor er de svære at fange eller få et godt billede af! Det gør dem dog ikke mindre spændene at kigge efter!

Stor troldhummere - også selv om de er små 

Da Jørgen og jeg kom op var det Søren og Peters tur til at komme i vandet mens vi andre kunne nyde synet at fladt vand og en klar stjernehimmel hvor månen var på vej op.

Måne på vej op ved siden af lanternen. 


Mandag:

Kong Helge (af Emil):

Jørgen og jeg (Emil) havde to mål med dette dyk. Vi skulle finde og fotografere den skrue + ror vi åbenbart havde overset på det første dyk og så skulle vi inden for og grave der hvor jeg tidligere havde fundet en te kop og en tallerken. 

Ror + skrue blev hurtigt fundet og fotograferet. 

Skruen og roret

Her efter skulle vi inde og grave... Godt vi var de sidste på vraget for der blev godt nok flyttet på nogle ting! Vi fandt også en del porcelæn! men desværre var der ikke noget af det der var intakt. 

Porcelæns skår

Vi kom godt ud igen og der var stadig massere af tid tilbage. Så vi nået også ud til stævnen for at tage billeder af den.

Stævnen

Blåstak! 

28 min på små 40 meter giver denne udsigt længe! Godt vandet er varmt eller det var det så ikke...

I overfladen var Brian glad for at se os for efter vi havde bundet af var vi begyndt at drive så havde vi taget 10 min mere på tovet kunne vi nok have afsluttet decoen inde på et skær og så havde Brian jo været nød til at lave noget (binde båden).