2015-12-13 Bugten

Det var en søndag. For en gangs skyld var vejret hæderligt. Der var fire dykkere. Flere af dem var ved af have rekorder for mængden af dage siden sidste dyk. Så skulle julefreden kunne sænke sig uden alt for megen frustration var det nu.
Destinationen var ikke det mest ophidsende. Bugten og Prammen blev målet. Først skulle Jørgen dog lige sikre sig at tørdragten var tæt så ham øvede sig lidt i havnen. Ham meldte at alt var fint. Det var så ikke lige meldingen da han senere kom op fra et pænt lagt dyk. Sammen med formanden havde han været på mudderbundstogt og det havde vist været OK. Bortset altså lige div. utætheder.
Michael og undertegnede gad ikke rigtigt mudder, så vi holdt os til prammen. Det er et "vrag" som for mig er lidt som en plade Rittersport - det er det samme fra den ene ende til den anden, det er overskueligt og så er fornøjelsen ganske kortvarig. Men der var lidt liv dernede og et par mindre sej og en torsk måtte med op til lidt senere koldrøgning. Ellers blev der set et par af de store blege nøgensnegle, som vist kun Emil kan navnet på. 
En fin og rolig dag på bugten. Godt humør og dejligt selskab. 
Tak for turen.  
PeterB