2016-01-24 Kaløgvig

Efter en lang og dykkermæssigt alt for ringe vinter var der endelig en god lejlighed til at komme i vandet. Klubbens formand meldte at han ville til Oddesund. Det er det eneste sted Jeppe dykker for at se på dyreliv. Og det er ikke biodiversiteten (altså sådan noget med mange forskellige sjove dyrearter) som er målet. Det drejer sig om studiet af en enkelt art (Homarus gammarus). De må gerne være talrige og der må gerne være mange. Og Jeppe studerer dem kun kortvarrigt og hvis ellers de er store nok så ryger de direkte i nettet. Ikke noget føleri her. Nej det med sådan at bevare biodiversiteten er ikke Jeppes hovedinteresse.

Vi var to andre som til gengæld ser anderledes på det med biodiversiteten. Vi kan faktisk blive helt lykkelige over at studere sjove og spændende dyr under overfladen. Og så hader vi strøm og dårlig sigt. Det hæmmer studierne, hvis man altså overhovedet kan få øje på noget. Så Søren Stranddykker og udertegnede tog til Kaløvig Bådehavn til et stilfærdigt lægtvandsdyk fra kanalen. Formanden havde kun hån til overs - "....sådan nogle kuldskære kulmuler ... de vil kun dykke i Studstrupværkets varme udledninger ..." var hans afskedsord. Men det rokkede ikke ved vores plan. Det med ´det varme vand det holdt ikke. Det blev til 67 min. og på intet tidspunkt under vadet viste temperaturen med end en sølle grad. Men sikke en biodivesitet. Et spikelt udpluk kan ses af billederne.

Ud over søanemoner og søpunge (med krebsdyryngel) er der billeder af hhv. Aeolidia papillosa og Dendronotus frondosus. (Til Jeppe - det er nøgensnegle, altså dyr ligesom Homarus gammarus også er et dyr).

Peter B