2016-03-06 Søndagsdyk ved Prammen (EGÅ)

Renlighed er en god ting, men bør kun ske under hensyn til retttidig omhu !

Da der var udsigt til næste ingen vind, men varsel om en lille smule nedbør, havde Holm

inviteret på dykkertur. Vi var fire på turen og ankom til Egå marina ved 9:45 tiden.

Fik hurtigt søsat båden efter jeg lige havde tester at molen var spejlglat af alger.

Jeg nåede lige at høre Rico sige: "Pas på molen er......." og jeg hørte ordet "glat" da jeg lå udstragt på molen.

Jeg havde besluttet at jeg blot skulle være dykkerleder i dag, da jeg i går eftermiddags vaskede inderdragten og efter en let centrifugering og 3 x 40 minutters tørre tumbling var den fortsat fugtig.

Vi ankom til Prammen og fik kaset dumplod, som Michael Holm hurtigt fik bundet på roret af prammen.

Michael Holm, Richo og Jørgen, fik alle 45 minutter i bugten inden vi igen stævnede imod Egå marina. Rico tog et cirkeldyk og lod sig føre med strømmen væk fra prammen men holdt forbindelsne med linehjulet. Hans tur endte med at strømmen igen førte ham tilbage til prammen.

Som altid slutter vi Egå turen af på vores stam-spisested "Marguritten".

Tak til Michael Holm, Rico Christensen og Jørgen Jakobsen for en hyggelig dag i bugten

// Esben Daugaard