2016-05-01 AS24, en dag i mekanikkens tegn

Michael Aaris og undertegnede (Ricky) var de eneste der ville i vandet denne søndag, underligt nok, for DMI havde dømt flot vejr. Men vi mødtes i Grenå, hvor Michael ankom med båden. Den var hurtigt i vandet, men på vej op ad rampen sprang han sit håndbremsekabel. Øv! Men vi fik udstyret læsset og motoren trimmet ned - og op igen - og ned igen - og op igen. Samme problem som vi havde haft på forrige tur, med at motoren kører op ad sig selv, og den kan være næsten umulig at få ned igen. Vi blev enige om at vi ikke havde søsat båden for at hive den op igen, så vi besluttede at sejle ud alligevel, så måtte vi bare holde trim-knappen inde hele vejen. Men ca 300 meter ude af havnen, fik jeg kolde fødder. Mon nu også det her var klogt? Og pludselig kørte motoren opad igen. Fik den først stoppet da skruen var på vej op. Ind igen måtte vi altså, selv om det blev til en del skumsprøjt. Vi baksede med lortet igen, og fik endelig motoren ned igen. Af med hatten, og så rykkede vi stikket til trimknappen på motoren af, og vupti - så virkede det hele igen. 

Vel ankommet, og jeg skulle binde på. Opdagede så at min harpun stadig lå i Grenå!!!! På 5-15 meter kunne jeg ikke se en hånd for mig pga. fnuller i vandet, men på bunden var det væk. Der var sigten så til gengæld bare "normal" ringe - ca 3-4 meter. Jeg fandt ankeret, men der var intet vrag. Søgeline ud og jeg fandt den for enden af et langt slæbespor. Tilbage efter ankeret, og slæbe slæbe afsted. Kæft det er hårdt at svømme i modstrøm med et anker. Så da jeg havde fået bundet på, var de første 50 bar brugt. Ingen harpun, men jeg havde dog husket kameraet. Glæden var stor, indtil jeg opdagede at der kun var to knapper der kunne aktiveres, så jeg kunne glemme alt om at indstille noget som helst, og det kom der kun ét billede ud af.

Liget af en torsk under behandling

Jeg forsøgte Anders-metoden med at tage en torsk med hånden, og det lykkedes squ. Men den var bare så enorm stor at den ikke kunne trækkes ud. Så jeg gravede og gravede, og hev og sled i den stakkels fisk. Men det lykkedes desværre ikke, så måtte til sidst slippe den fri igen :-(  Efter 48 min returnerede jeg til en mand der var ved at omkomme af varme. Michael røg i, og imens nød jeg det gode vejr.

Ikke en vind der rører sig.

Nu frøs han så ad helvede til, hans ene computer virkede ikke, og han var løbet tør for luft! Det sidste deco......hmmm

DET SKAL DRIKKES VÆK!!!

Fantastisk sejlvejr

Vel inde, og jeg måtte pga det knækkede håndbremsekabel trække båden op, med min Octavia 1 komma træls. Men op kom den da, i røg og damp fra koblingen. Øv! Jeg slæbte båden over til pølsevognen, hvor vi skulle have byttet igen. Men han kom aldrig - jo, men gående. Hans motor opførte sig virkelig mærkelig, når den fik gas hostede og hakkede den, og så begyndte den at ryge kraftigt. Så enden blev at jeg måtte køre til Randers med Michael og båd.

En god dag på vandet i hyggeligt selskab, men dog med en mangfoldighed af tekniske udfordringer. 

Ricky