2016-07-09 Liveaboard Norge

Af Dorthe

 

Liveaboard til Norge, sammen med Ålborg sportsdykkerklub.

9/7: Vores afrejse fra Skagen blev udsat fra kl 9 morgen til midnat, men det gav god mulighed for at lære de andre dykkere og skipper at kende.  Vi er 5 fra Poseidon, 4 fra Ålborgklubben og en fra Diving 2000, Odense. Det bliver spændende hvordan det kommer til at gå, en uge om bord på så lidt plads og med så forskellige mennesker. Noget at det første vi ser, er sovesalen, åh ja det er jo egentlig fragtrummet på Lappedykkeren, en gammel fiskerkutter modificeret til dykkerbåd. Pladsen er trang og der er lavt til loftet, kan allerede nu mærke min klaustrofobi spirer.

Vi ser på byen, spiser aftensmad og forbereder os på en hård tur mod Kristiansand. Efter et sikkerhedsbrief af skipper, begynder vi turen over Skagerak. En søsygetabellet ryger indenbords og til køjs med mig. Uden at gå i detaljer, så blev det ret så vippende, og skipper William sagde efterfølgende, at selv han syntes det havde været en hård tur. 15 timer tog overfarten.

10/7: Efter ankomsten til Norge, en omgang godt og tiltrængt foder er det meningen at vi skal dykke på M426. Det lykkedes ikke at finde det, så det blev et ret fedt naturdyk, hvor vi plukker lidt kammuslinger. De bliver tilberedt at vores skibskok Jimmi. Han sørger for at vi får godt med protein og skøn mad på hele turen. Det kan anbefales at have en kok med, det højner ligesom niveauet ….. i hvert fald bare lidt. :o)

Første dykkerdag i Norge er vel overstået.

11/7: Fantastisk vejr og vinden i rette verdenshjørne gør, at vi begiver os ud til vraget Jan Hubert. Desværre er CO2 analysatorernes celler brændt ud, så trimixdykkerne sidder over. Ricky og jeg beregner vores Nitroxblanding, og Jeppe er jo på CCR. Jeppe binder på, Ricky og jeg følger efter i de ret så store bølger. Vraget starter ved 40 meter, så vi har forberedt os godt inden vi dykker ned. På trods af at det er blevet overskyet, er det et fint lyst dyk og ingen strøm. Ricky og jeg bliver hovedsagelig i stævnen og har et fantastisk dyk.

12/7: I dag står den på det berygtede vrag Seattle, og det er med lidt uro i maven at jeg skal tage turen ned af tovet. Det starter hårdt ud. Vi springer i fra Lappedykkeren og bliver trukket ud til vraget af ribben Frønse. Det er simpelthen så hårdt at mine arme næsten ikke kan holde ved mere, da vi når derud. Hårdt med hårdt på.  Det er et imponerende stort vrag, og vi får set bagenden og området ned til lastrummene. Der var lidt mørkt og sigten er ikke den bedste. Der er rigtig meget liv på vraget, vi ser rigtig mange fisk, også på tovet. Fint dyk, hvor der ikke var grund til uroen i maven.

Efter Seattle tager vi ind til Kleven havn, det må være en af de mest idylliske steder i Norge. Så stille, roligt og indbydende til dyk. Ricky sidder over og jeg tager en tur i poolen sammen med vores Odensedykker Dorte Kej. Under poolens overflade kan man finde mange mærkelige ting, fine cykler, flasker, kopper osv, man kan med rette kalde Kleven havn for en mindre losseplads. Oppe ventede der os endnu en dejlig menu. Det er sgu forkælelse med lækkert hjemmebagt morgenbrød, krydderkage i løbet af dagen, og så festmenu hver aften. Det eneste vi mangler er en opvaskemaskine, men selv den del går let, når vi hjælpes ad. :o)

13/7: Starter med et dyk på Lægteren i Kleven havn sammen med Dorte og Jan Q, vi dykker ned ved vraget og tager den som naturdyk hele vejen tilbage. Et dejligt afslappende dyk, hvor vi også ser lidt andet end losseplads i havneområdet.

Om aftenen tager Dorte og jeg et natdyk i Havnen, vi er det nye dream team, dobbelt D. Jeg ser den fedeste ål jeg nogensinde har det og den dovneste. Vi forsøger at redde en fladfisk, som har noget selvlysende pink hængende ud af munden, det ligner ikke noget der er naturligt, men hver gang vi rykker i det svømmer den lidt væk fra os. Stakkels fisk. Imens vi har været i vandet, har flere at de andre sørget for hydrering indenbords, så stemningen er festlig da vi dukker op til overfladen.

14/7: The Dream Team står til igen på Kjell. Vejret er fantastisk og næsten vindstille. Kjell ligner sig selv, smadret, og desværre sigten er ikke vild god. Vi får vist set det hele af Kjell. Kendetegnende for denne turs dyk, er de mange brandmænd, og det gælder også dette dyk. Pludselig ligger vi mange i vandet, og Frønse er også fyldt med dykkere på vej i vandet. Så vi holder fest i vandet, imens vi venter på at blive trukket hen til Lappedykkeren. Enkelte skal tisse ret så meget, og så skal vi jo ikke lade øjeblikke gå uden at vi forsøgte at få alle til at grine.

Senere samme dag får vi et dyk på Mosel. Den kan være svær at komme til, så vi er heldige og vinden lægger sig helt sidst på eftermiddagen. Vi får et fint aftendyk, og Lappedykkeren bliver fotograferet i solnedgangen. Mosel giver et rigtig fedt dyk til os alle.

15/7: Vi ligger til havns ved Dvergsøya, et helt vidunderligt sted. Nogle tager til Jan Hubert, og kommer hjem med en ukendt pinkfarvet bøje. Spøjs historie! Andre tager et naturdyk i havnen. Et fint dyk, dog næsten for lavt, for jeg bruger en del tid på at bekymre mig om vi snart bliver sejlet ned af en af de mange speedbåde der er i havnen. Der er masser af se på, dog lidt det samme på det meste af dykket. Temperaturen er nærmest tropisk og sigten er ligeså.

16/7: Turens sidste dyk går til Seattle, men vandet ligner noget der er hældt sovsekulør i. Så det der gør dette dyk godt, er de mange fisk. Brandmænd har klisteret mig ind overalt, heldigvis for denne gang går det ikke ud over ansigtet. Vi spiser den sidste middag, taler om vores bedste vragdyk, vores bedste naturdyk og vores drømmedyk. Historierne flyder henover bordet og aftenen går på hæld. Det har været en lærerig tur, hvor vi alle har budt ind med forskellige kompetencer, fx matros, kok, maskinfører, skipper, pølsemager ( nogle dragter og kroppe er mere slim end andre ) Turen starter hjemad. Der er mange timer hvor vi kan reflektere over turen nede i kahytten. For turen hjemad viser sig at blive næsten lige så hård som turen opad, dog kun 12 timer.

Sum:

  • Havde jeg vidst at turen derop ville være så hård, havde jeg aldrig meldt mig til Liveaboard i Norge.
  • Men hvor er det dejligt at jeg gjorde, for det viste sig at være den fedeste tur. Der var få kvm at være så mange om bord, men alle var indstillet på at vi skulle have den fineste tur.
  • Maden var væsentlig bedre, end hvis var jeg blevet hjemme.
  • Dykkene var super, bedre end forventet, men det var vejret jo også.
  • Jeg har mødt de sødeste mennesker og haft en dejlig ferie.

Jeg håber der er plads næste år, for jeg er klar.

PS, jeg regner med at jeg får et matroscertifikat med maskinfører som speciality.