2016-07-31 Kaløvig Bådelaug

 

Ingen gad vist rigtig en bådtur denne dag, så det blev et afslapningsdyk med grillhygge ved Kaløvig Bådelaug. Vejret var fint, dog truede lidt tunge skyer i baggrunden.

Undertegnede havde aldrig dykket dette sted, og jeg var lidt spændt på at se livet ved kølevandsudløbet fra Studstrupværket. 

 

 

Turen hen til udløbet var ikke særlig sindsoprivende, men på de 4 meter vand der var da i det mindste masser af lys og liv.

Bunden faldt pludselig til 9,5 meter, så vi måtte være tæt på udløbet. En kort tur til venstre, og enden af en spunsvæg kom til syne. På den sydlige side af denne væg, skal jeg da lige love for at der kom vand ud - MEGET vand. Og det var ret lunt. Man kunne ikke svømme imod denne strøm, men med armenes hjælp kunne man trække sig lidt frem. Og når man slap de store sten, så fik man alletiders tur ud i det blå (grønne) igen. Ret sjovt faktisk.

 

Turen tilbage bød også på lidt fiskeyngel.

 

Turens største problem var duggede ruder.

 

Men den mest underlige fisk blev spottet til allersidst.

 

Grillen blev tændt, og de truende skyer drev heldigvis udenom.

Hyggelig tur, trods meget lidt jern.

 

Ricky