Sommeren 2017 Lofoten, Narvik, Saltstrømmen og Trondheimsfjorden

lørdag den  22-07 til søndag den 23-07

Vi mødes i klubben  fra morgnen hvor vi fik pakket trailer og bil hvor efter turen gik mod sjælland. Her samlet vi Rebecca der skulle køre med der op og forsatte hvidere til Sverige. Turen var lang (39 timer!) og kun afbrudt af tankninger og et enkelt sove stop på 2 timer. Den bød dog på flot natur, et par omveje, en spæret bro, flere rensdyr hvor af Sebastian fik nogle fine billeder af sin finger...

Vi var fremme ved mine forældre i Svolvær på lofoten sidst på aftenen om søndagen men der oppe om sommeren er der jo ikke rigtigt noget der heder aften for der er jo lyst hele tiden.

Midnatssol og tiltrængte øl

Mandag den 24-7

I havnen i Svolvær ligger vraget af det ca 70 meter lange tyske køleskib Hamburg. Det skulle være turens første dykkermål. Vi kørte ned i industrikvarteret på havnen. Her spurte vi om vi måtte være. Det måtte vi endelig ikke men hvis vi parkeret over bag den container der så gik det nu nok alligevel. De nordmænd er nu ret så ventelige. Containeren var sådan set også det nærmeste vi kunne komme på vraget for her fra var det bare ned over molen og så en svømmetur på 40 meter så kunne man se den fra overfladen. Her gik vi ned. Sigten var nok 15 meter. Vraget lå på bagbord side og var næsten helt intakt med undtagelse af stævnen. Vi havde aftalt vi skulle prøve at nå hele vejen rundt og ikke gå ind for mange steder. Det kunne dog ikke helt undgås. Oppe igen fik vi gang i kompressoren mens vi fik lavet lidt mad og så var vi klar til en tur mere.

Den først måltid med fisk på turen - langt fra det sidste!!!!!!!

Denne gang kom vi ind. Her var massere at kigge på! Toiletter, badekar, håndvaske, rør, haner, ledninger, lamper og så var der lige de der intakte kopper der lige stak op af mudderet... og under dem de 3 reagensglas, en lille flaske og en anden glasbeholder. Der har sikkert været mere men nu var sigten gået fra at skulle måles i m til mm...

Ting fra mudderet 

Efter fyldning af flasker var vi forbi og overnatte ved mine forældre igen. 

Tirsdag den 25-7

Min far havde lovet at være overflademand ved et dyk ude ved en ø. men det lykkes ikke at finde et sted at få båden i vandet i nærheden. Et andet vrag skulle kunne dykkes fra en mole på en af øerne man kunne køre ud til men det krævet godt nok noget af en klatretur at komme i der! Nu var formiddagen gået. Enden blev at vi kørte øst på af E10 til en bro hvor under man skulle kunne få et spændene strømdyk (læs sportsdykkern nr 4 år 2016). Det var et fint dyk! Dog syndes jeg det var noget mere krævende end der blev lagt op til i sportsdykkeren. Hvirvelstrømme der trak en rundt så orientering var svær samt svært at komme i land, strøm der hev en op og ned så det at holde dybde og opstigningshastigheder bestemt heller ikke var let. mit bedste gæt er at strømhastigheden under broen var helt oppe på 20 km/t men det varet kun kort. Forholdene kan selvfølgelig være meget forskellige over en tidevandscyklus men det dyk jeg havde var kun for rutineret dykkere! Til dem vil jeg så bestemt gerne anbefale det! For det var også super fedt at fare gennem vandet i god sigt! Forbi massere af fisk! Stimer af makrel, torsk, sej (nogle af dem meget store) og meget andet.

Fisk og søanemoner i god sigt

Strømmen var for stærk til vi fik fanget fisk men et par kast med fiskestangen sikret middagen som kom til at stå på stegt makrel.

Sidst på eftermiddagen kørte vi hvidere mod vraget Karmøy som det så ud til var markeret med bøje. Planen var endelig at finde et sted at sove og så dykke den dagen efter men nu lå den jo bare lide der ude og fristet. Og tiden betyder jo ingenting når det er lyst hele tiden og næste ting man skal skal er en færge (tilmed en flæksi billet) om 3 uger...

Ude ved bøjen kunne vi se vraget fra overfladen og ikke bare vraget men også en masse torsk, sej og lupper der lå og svømmet omkring vraget.

Også god sigt her

Sigten var god på toppen men aftog til turens ringeste på "kun" ca 7 meter ved bunden (det jo stadig en god dag på Kattegat :-))

Midt skibs var der grappet lidt i vraget men det var nu stadig nemt at finde rundt. Hende lige før den begyndte at være intakt igen begyndte der at ligge knuste molboøsters over det hele og lidt senere fandt vi årsagen. Et bæst af en havkat! Hovet nået helt ud under den plade den lå under og på den anden side stak halen ud! og det var ikke en lille plade!!!

Hvor er de grimme!

Sebastian lå og råbte lad! Skyd! Find kniven frem! Skyd! skyd! skyd! skyd! I mens lå jeg og råbte "vi kan ikke spise den! Det går ikke! Lad hver!

Lysten og Sebastian vandt til sidst og så startet kampen! Harpuner, knive, liner og et tandsæt der ikke ligner en supermodels var i en pærevælling med små næsten uskyldige dykkers finger. Det gik heldigvis godt...

Jeg har læst mindre "tæt på" hændelser i "sportsdykkeren"

Oppe igen var vi langt ud på aftenen men vi havde jo lige en havkat der skulle spises... Der var ikke andet at gøre end at droppe tilbehøret og tænde op i trangiaen og starte fra en ende. Godt på den anden side af midnat havde vi fået skyllet ca. halvdelen ned med øl men her måtte vi så give op... Resten måtte gemmes til morgenmaden.

Billeder i midnatssolen 

Onsdag den 26-7

Morgenmaden bestod af havkat nu med brød til hvilket var noget bedre så resten gled faktisk ned om end der var tale om en feltpartering... 8 kg havkat skudt og spist - Tjek!

Nå Karmøy skulle have et dyk mere for der var alt for mange steder vi ikke havde været ind. Første huld der skulle kigges nærmere på var bare 2 meter fra tovet. Når først man var inder var der massere af plads. i et hjørne under nogle kabler stod en stor brosme og gemte sig.

Den ser vi ikke der hjemme

Rundt og ud af et huld i modsatte hjørne. Længere hende hvor vraget var lidt grappet kom vi forbi den største rødspætte jeg nogen sinde har set. Vi fulde den en tid men jeg har smagt store rødspætter før. De plejer ikke at være så gode så den fik lov at leve selv om det kunne have været et fint trofæ!

Stævnen stod også rigtig fint op og her fandt vi også flere steder at svømme ind.

Ja her er god plads

Godt oppe igen fik vi pakket og kørte mod Black Watch. Her måtte vi have båden i vandet for første gang og efter en sejltur på en kilometer lå der en bøje lige ved siden af min position. Vi bandt båden på og da der kun var 50 meter i land blev vi enige om at vi bare kunne gå i direkte fra båden. Vraget står lodret som titanic gik ned. På toppen var der en stor stime frit svømmende fisk. Vi dalet ned langs dækket som var fyldt med spændene huller hvor man kunne komme ind. Inden længe ligger vi i en stime "rødfisk". Den har længe stået på ønskesedlen. Har taget et billede af den men aldrig før selv set den (billedet var taget under påvirkning af dybterus). Rødfisk skulle smage godt så er blev skudt nogle stykker.

Rødfisk

På 37 meter ramte vi bunden som her var fyldt med alt det er var raslet ud af vraget. Bunden skrånet videre ud af og der har givet vis været mange spændene ting der ud af men vi vente her og startet turen op af.

Mange løse ting

Det gik ind her og der. På et tidspunkt kommer Sebastian ud af et huld med sin svømmefod i hånden. Her lå vi stadig dybt og havde deco så jeg tænker hvad han nu har gang i!! men det viste sig at være en han havde fundet.

Hvad laver han nu?

Igennem en gang fandt jeg en brosme som vist passet meget godt i størrelsen til aftensmaden så den kom også med op. Længere oppe var jeg inde et sted hvor der lå en lårbensknogle. Så blev man lige mindet om årsagen til hvorfor vraget lå her. For som så mange andre vrag så er der jo gået folk til og her var der tale om mange...

Båden var der stadig

Godt oppe igen lykkes det ikke at få liv i kompressoren.

Torsdag 27-07

Vi havde overnattet ved mind forældre. Dagens først opgave var at rode noget mere med den der kompressor men efter en times, vateren ud, hive i snore, tjekke olie og benzin for en millionen gang, ryste tippecensor løs, stille på choker, gas og meget meget mere, kigge på den og det hele forfra. Til sidst blev vi enige om at vi måtte prøve med noget start gas men der ude i ingen ting er det ikke lige til at støve op så det måtte vente.

Vi havde dog stadig noget luft på flaskerne og det skulle da bruges inden vi kørte mod noget by. Min lillebror Jeppe ville godt være bådfører så han sejlet os de 400 meter ud til vraget af Dronning Maud et hospitalsskib sænket af tyske fly i 1940. Igen var vi heldige at der var bøje på vraget så det var bare at binde på.

Så gør vi klar igen 

Luft mængderne var heller ikke til bare at dykke igennem specielt ikke da hun lå på 42 meter vand men så måtte vi jo planlægge dykket efter det. Ned gennem det klare vand og hen over vraget stod en kæmpe og tæt stime af sej! Vi har ikke haft problemer med sigten men her føltes det som om man kunne ligge midt skibs og holde øje med sin makke i en af enderne på tros af længden på næsten 80 meter.

Kan du nå der over hvis du løber tør for luft?

Det gik akter ud gennem den ene stime af rødfisk efter den anden. Master og overbygning står intakt og udgjorde fine motiver op mod lyset fra overfladen. Nede akter stod rattet på sin plads.

Rattet på sin plads 

Jeg var lige ude over siden for at se ned til roret hvilket jo er nemt i den sigt! Bang og så var der en rødfisk der døde. Det bevirket dog at lygten på min harpun faldt af så jeg måtte lige helt ned på de 42 meter for at hente den.  DECO sagde det hvilket med det resterende luft betød det var på høje tid at finde tilbage til tovet. 

Fredag den 28-07

Vi kørte mod Narvik men på vejen var der lige et tysk Junkers 52 fly der skulle kunne dykkes på en deco gas hvilket var det eneste vi havde tilbage. Vi kørte ned til en elv som vi hoppet i og lod os drive med strømmen ud i søen ca. 200 meter længere nede.

Også klart vand i elven

Her svømmet man til siden og der på 7 meter lå den næsten helt intakte flyvemaskine som i sin tid var landet på isen med proviant og forsyninger men isen smeltet og nu ligger den her. Den var super fin til at starte med! Men god sigt og intakte vrag har det jo med hurtigt at blive kedeligt og der var ikke andet liv en 2 små ørreder. 25 min senere var vi også klar til at komme op og strømmen i elven var ikke vendt så nu skulle man gå tilbage til bilen.

Piloten - duk i kamerahuset så sigten snyder

Hvidere mod Narvik og på vejen fik vi fadt i noget start gas. I Narvik have vi lavet en aftale med en der kunne fylde vores flasker så det lykkes at få luft på men det kostet 600 Nkr! Nå vi forsatte vest på hvor vi havde snakket om at overnatte på stranden lige ud for vraget af destroyeren Erich Köellner. Vi fandt det også men ikke noget sted der var egnet til at overnatte så vi kørte mod Narvik igen hvor vi fandt et sted. Vi fik lejet med kompressoren endnu en gang men start gassen hjalp heller ikke... Nu fik vi hevet tændrøret af og blev enige om at det ville vi prøve at skifte. Men det måtte vente til i morgen. 

Lørdag den 29-7

Vi var forbi havnekontoret i Narvik for at hent få den dykkertilladelse man skal have for at dykke i havnen og efter det fik vi hentet et tændrør og nu startet kompressoren i første træk i snoren! Biologen havde fixet kompressoren. Vi snakker om et af de helt store højdepunkter på turen! Så nu skulle der dykkes!

Båden kom i vandet og vi sejlet ud på Romandby. Ned af tovet og så lå vi i den største stime af sej son strakte sig fra den ene ende af vraget til den anden.

Sej i masse vis

Harpunerne blev fundet frem og så svømmet vi ellers som en anden haj gennem stimen som pænt delte sig om os så der altid lige var en skudlængde +10 cm ud til den nærmeste fisk... og sådan forsatte det helt ned i den anden ende hvilket var 130 meter.

Sebastian på opdagelse 

Nå der kom da sej med op og også rødtunger som ikke er helt så sky. Ellers bare en fornøjelse at ligge og svømme rundt blandt så mange fisk i så god sigt.

Ja man kunne holde øje med båden fra vraget

I land igen kom der gang i kompressoren og trangiasættet mens vi kunne nyde udsigten ud over det flade vand med de sneklædte bjerge i baggrunden.

Idyl og smuk natur selv i havnen

Idyllen varet dog ikke ved! For snart begyndte kompressoren at stoppe. Det var bare at starte den igen men til sidst ville den så heller ikke starte igen. Og her var det så godt vi ikke havde bjærget noget gammelt ammunition for så var det nok røget i benzintanken sammen med en tændstik! Nu valgte vi at ringe til Narvik sportsdykkerklub og melde os ind så vi kunne fylde luft der i stedet. Næstformanden Kendet var rar at komme forbi med en nøgle og vise rundt samt at give en masse tips til hvor og hvordan vi skulle dykke. Det var guld! 

Søndag 30-7

Vi var kørt ud til min familie for natten og det viste sig at være godt for nu fik vi den første dag med regn på turen. Vi havde taget luft med så nu skulle Dronning Maud have et længere besøg. Regnvejret gjorde at de øverste 50 cm vand næsten var ferskvand men under det kom det klare salte vand igen. Endnu en tur med massere af sej og rødfisk i utroligt klart vand.

Sigten fejlet ikke noget

Nede agter svømmet jeg langt agter ud for skibet og op på 22 meter. Der fra kunne man ligge og se bunden nede på 42 meter og op over store dele af vraget!!! fantastisk syn og lige til at få højdeskræk over!

Akter enden - Husk den er altså 12,5 meter bred!  

Der var endelig ikke så mange steder at svømme ind eller også fandt vi dem bare ikke fordi de store linjer var i fokus. Men det blev da til lidt porcelæn stykker.

Porcelæn

Oppe igen blev kursen sat mod Hermann Kunne en tyst destroyer der starter på 2 meter vand og slutter på 40 meter. Den ligger tæt på land med en vej lige ved siden af. Desværre er der en bum for vejen havde Kendet fortalt os men vi var lige forbi og kigge. Det viste sig at der "kun" var 700 meter at gå og nu var der tilmed køligt og det regnet så en eller anden tosse foreslog at vi da bare tog udstyret på og gik der over. En anden tumpe var dum nok til at være med på ideen... Så det gjorde vi... Det gør vi nok ikke igen.

Gå turen var lang og svømmeturen ud til bøjen for Sebastian var nok væsentlig længere men den lader vi bar ligge der...

Hvornår finde min makker bøjen... 

Vi gik ned af tovet og blev mødt af klart, mørkt vand fyldt med rødfisk. Det er simpelthen en sjov fisk. Den nærmest bare hænger stille oppe i vandet og den er næsten ikke bange når man kommer hen til den. Alligevel er den ret svære at ramme men det skyldes nok størrelsen. Men det er jo fint at man stadig kan skyde 5-10 fisk selv om man ikke har fryser. Og så smager de tilmed super godt!

Vi var ude forbi de to stor skrueaksler. Desværre mangler skruerne. Her fra svømmet vi langs vraget mod lavere vand. Omkring de 7 meter patruljeret nogle af de rigtig store lubber så dem fik vi brugt en del tid på men med de små harpuner var det ikke nemt.

En af de store skrueakser 

Inde på 3 meter lå det største messinghylster jeg nogen sinde har set! Men de sad fast. Men Jeppes de store var små knaldperler i sammenligning.

Ikke en af de små messinghylster 

Oppe igen blev det lige til en god lang pause inden den lange gå tur tilbage. Men det var nok også klogt nok...

Mandag den 31-7

Vi havde aftalt at vi skulle dykke sammen med et par andre gæster af Narvik dykkerklub. De var kørt her op fra Trondheim. Det var fedt for det gav os muligheden for at dykke "Panserskibet Norge" som kræver overflademandskab. Vi mødes inde ved klubben i Narvik hvor vi fik fyldt vores flasker og sat båden i vandet. Mens Sebastian fik fyldt det sidste luft sejlet jeg vores gæster ud til vraget hvor vi fik smidt anker og fik smidt dem i vandet. Tilbage og hente Sebastian og så ud og vente på at det blev vores tur.

Da det blev vores tur gik det ned af tovet. Vraget ligger delvis på hovet delvis på bagbordssiden. Det betyder i modsætning til de andre vrag i havnen at det mest spændene er nede ved bunden og derfor blev det også et af de få deco dyk på turen. Vi kom forbi et par rigtig fine rødtunger. Desuden var der fyldt med løse genstande.

Lampe

Det var helt tydeligt at se at der havde været dykkerforbud på vraget ind til for nylig og forbuddet har nok været overholdt for vraget ligger lige uden for vinduet til havnekontoret. Vi kom forbi det ene store kanontårn efter det andet. De var ligesom faldet ud af dækket og lå nu presset ned i bunden. Enkelte af dem lå også ude på bunden få meter fra vraget. Der var flere steder at komme ind. Et af stederne var der en reol som var fyldt op med sko, gryder mm. Reolen var ikke den lille af slagsen. Mindst 15 meter lang og der blev bare ved med at være sko.

Skoreol  

Oppe igen efter fuldendt straf blev vi fint samlet op og så gik det ind til fyldning af flasker og tilberedning af middagsmad. Vi bød nordmændene på paneret fisk med rugbrød og remoulade tilbered på trangia på sprit som ikke var rød. Det gav anledning til mange samtale emner.

Anden dyk blev på "Martha Hendrik Fisser" og rækkefølgen blev den samme. Sebastian og jeg nået også lige halvdelen af "Stråssa" på vores dyk. Fin dykning i god sigt, massere af fisk og to intakte Anders And Vrag på et og samme dyk! Nede lige over roret på "Martha Hendrik Fisser" var der en stor brosme som kom med op. De er godt nok stærke og giver ikke op! vi var nået helt op midt skibs og helt over til "Stråssa" før den gav op og kom i posen.

Oppe igen fik vi sagt pænt farvel til vores gæster som ville videre op til flyvemaskinen i søen og "skylle udstyr". Vi fik fyldt flasker før vi kørte hvidere. 

 

 

 

Søndag den 6-8

Nå Sebastian sover jo noget mere end mig så mens jeg var ud og plukke multebær blev jeg ringet op nede fra dykkercentret ved saltstrømmen at de havde plads på deres tur hvis vi var der ved middags tid. Så jeg var ned og vække Sebastian så vi kunne nå det. Vi manglet en times kørsel.

Vi blev pænt taget imod og efter en masse snak, plastikkort og papir blev det også tid til at dykke. Vi oret os lidt over alle de ting vi havde skrevet under på vi ikke måtte som jo ellers havde været hel standart på vores tur ind til nu. Max 40 meter, max 50 min, ingen deco og så hvidere...

Nå men det blev et fint dyk dog med mange bobler, finder og folk til at skramme fisk væk.

Ja så mange makkere plejer jeg jo ikke at have...

Vi fik dog bådeset 5 havkatte, en helleflyndere samt fik et lille grottedyk  så alt i alt var det jo okay.

Sej i masse vis

Søanemoner over det hele

Den vej ud af grotten

Er de ikke søde sammen

Resten af dagen blev brugt på campingpladsen. Vi havde efterhånden godt brug for et bad, strøm på alt ting og bare at slappe lidt af. 

Tirsdag den 8-8 

Vi havde meldt os til endnu en tur med dykkercentret. Denne gang skulle det være noget mere seriøs dykning! Se det var vi jo glade for at høre. Vi var 7 + guiden og guiden kendte to af de andre i forvejen som var kommet med hver deres makker. Alle folk med flere 100 dyk så klart en forbedring i forhold til sidst. Guiden startet briefingen ud med at udspørge de andre om de havde været +30 meter før. Men vi slap for spørgsmål :-) det på tros af at Sebastian nok var den mindst rutineret i selvskabet og heldigvis blev vi heller ikke spurt om certifikat. Her efter fik vi at hvide at det var max 50 min og max 40 meter men lidt deco ville han se gennem finger med. Vi var nok heldige Sebastian havde mistet hans deco computer. Alligevel lykkes det vist ikke at overholde nogen af tingene - Så det var et godt dyk! Vi så havkat og kælet næsten med en pæn helleflyndere.

Desuden var der massere af fine farver fordelt ud over et tæppe bestående af søanemoner og nøgensnegle og alle det andre små dyr!

Om eftermiddagen skulle vi lige bruge det sidste luft på dobeltsættet sp vi kunne få dem fyldt igen inden turen gik hvidere syd på. Det blev et fin dyk på egen hånd der gav det sidste der kunne være i fryseboksen. Blandt andet en rigtig fin rødtunge og selvfølgelig fladfisken over dem alle - HELLEFLYNDREN!!! Ikke en stor helleflyndere men en rigtig stor fladfisk! Jeg kom lige op over en klippevæg til næste "hylde" og her kommer helleflynderen lige imod mig. Et øjeblik havde vi øjenkontakt inden den stak af igen. Heldigvis nået jeg lige at sende harpunspydet efter den. Det forsvinder væk sammen med helleflynderen og ned bag det næste klippefremspring. I mellemtiden har min lille harpun filtret sig ind i en tangbusk så den må jeg først have fri før jeg kan komme efter den. Får den ladt og følger linen. Hen over klippefremspringet hvor efter den er kørt omkring en tangbusk. og lidt længere hende ligger den. Jeg giver den et skud mere hvor efter den stikker af igen og i det samme ryger det første spyd ud... Bliver trukket en halv meter i linen fra den lille harpun inden linen fra den store strammer op. Den sad stadig fast i tangbusken og var samtidig klipset fast til mig. Her efter får jeg kontrol over fisken selv om sådan en helleflyndere godt nok er stærk!!!

Inde på 2,7 meter vand var der lige en 10 kg havkat igen. Den lever dog endnu da de er fredet i området. Dog stadig ikke dumt at slutte af på!  

Onsdag den 9-8

Først på formiddagen havde vi fået pakket sammen og var klar til at køre. Resten af dagen bød på flot natur set fra billen. Vi stødte på en del vejarbejde og flere steder hvor kun et spor var farbart så trafikken kørte på skift. Men på tros af det gik det frem af og sidst på aftenen manglet vi bare 15 km til næste dykkermål. Her fandt vi en resteplads tæt på vejen men det gik nu nok for vejen var ret fredelig (men ikke om morgnen). 

Torsdag den 10-8

Det var blevet dagen for alle de der dybvands arter. Tidevandet skulle dog først vend ved 14 tiden så formiddagen gik med ca. ingenting men sådan er det jo bare. Første dyk skulle være ved den østlige bropille under Skarnsund broen.

Der 40 min før vandet skulle vend sad vi klar til at hoppe i vandet. Men jeg var lige ved at for kolde fødder for strømmen var godt nok stærk! Og vi havde planlagt et 50 meter dyk med massere af deco. Nå vi fik snakket tingene igennem og blev enige om at dykke. Hvis strømmen tog os med måtte vi jo bare tage vores deco og gå op og svømme i land hvor efter vi så nok kunne forvente en meget lang gå tur...

Ned langs bropillen son under vand viste sig at stå på 4 mindre piller med vand i mellem. På bunden var der stadig strøm men det kunne håndteres. Vi fulgte bunden der skrånet der ud af ned til 50 meter. Fra 35-40 meter begyndte der at stå de famøse koldvands  og dybvands koraler.

De næste 20 min blev brugt på at tage billeder i det total mørke men ganske klare vand. Så i får lige nogle stykker her:

Missionen var fuldført og vi gik op af igen og heldigvis fandt vi tilbage til bropillen som vi kunne ligge inden under i læ for strømmen mens computeren fik talt ned. Alt i alt et vellykket dyk.

I land fik vi pakket båd og udstyr samt lavet mad. Her efter var det ikke andet at gøre end at vente til vandet igen vente så vi igen kunne komme i vandet. Denne gang fra land på den anden side af sundet. Det blev også et fint dyk med massere af slange stjerner på det lave og ude på det dybe kom korallerne igen.

Her var også nogle specielle store svampe, nogle meget fine røde troldkrabber og flere flotte arter af søstjerner.  

Alt i alt et sted der virkelig må anbefales til alle med interesse for undervandsliv og for uv fotografen.

Oppe igen var klokken mange og vi skulle dykke natdyk med hajer og havmus en times kørsel vest på så det var bar afsted. Vi havde nær kørt en ung elgtyr ned der gik rundt i vejkanden. Vi fandt stedet. Det var svært at tro det skulle være noget specielt men nu havde Poul Erik (en dykker vi havde mødt ved saltstrømmen) snakket så varmt om det så i måtte vi jo i.

Inde på det lave var der bare sand/mudder bund og efter norske standarter en kedelig sigt. Det virket lidt skørt vi havde kørt så langt og her midt om natten stod et øde sted med mudder bund og kedelig sigt i det helt tunge udstyr da det jo ligesom var det sidste luft vi havde. Vi tog den i overfladen der ud af og 100 meter ude gik vi ned.

Her var 7 meter dybt og bunden skrånet svagt der ud af. Lidet længere ude kom vi ned gemmen springlaget og vandet klaret fuldstøndigt op. Få findeslag senere kunne vi langt der ude (nok 15 meter) se noget grønt reflektere vores lygters lys. Jeg tænkte straks havmus og ganske rigtigt da vi kom der over var det en rigtig fin havmus. Vi var ikke nået på mere end 15 meter vand.

Vi lå nok 5 min sammen med den fantastiske skabning som ikke er en rigtig benfisk (normal fisk) men heller ikke en bruskfisk (hajer og rokker). Det var tydeligt at den havde træk fra begge retninger. Fantastisk! Vi fik lov at komme helt tæt på mens vi sammen lige så stille svømmet der ud af. Til sidst skulle vi jo også hvidere. Der var jo også en haj der skulle findes. Det tog heller ikke mange minutter før vi kunne sætte flueben her og endnu en længere fotosession kunne begynde.

Total høje var vi sådan set klare til at gå op efter bare 15 min i vandet! Men vi var slet ikke færdige for mens vi stille forsatte der ud af var der bare hajer og havmus alle steder! Vi kom også forbi en havkat men ingen af os følte for at slå noget ihjel i den total fortryllet stemning der var så det blev kun til at par billeder af den nogen af dem var der endda en havmus der fik snet sig med på.

Længere ud lå vi pludselig med 4 hajer og en havmus lige omkring os! Og ellers var der havmus og hajer omkring os hele tiden.

Der kom også lige svømmende en slimål. Den har stået på min ønskeliste lige siden det første år på studiet.

Vi vente ude på 37 meters dybde total mættet af indtryk og med en computer der var begyndt at tælle op. Det holdte dog hurtigt op da vi skifte til decogassen som vi jo efter hånden havde mest af. Den sidst havmus så vi på 12 meter inden vi kom op i overfladevandet hvor sigten blev mindre og fiskende pludselig blev noget så kedeligt som fine torsk, lubber og skrubber. Normalt havde det sikkert være mere end nok til at garantere et godt natdyk men nu ville vi bare op. Intet kunne ligesom være med mere.

I bilen tilbage til den resteplads vi havde aftalt at overnatte på havde vi ikke svært ved at holde os vågne. Vi var enige om at vi var stoppet på toppen og havde svært ved at se hvad der skulle kunne få os i vandet frem over. 

Fredag og lørdag den 11-8 og 12-8

Nu var vi færdige med at dykke og skulle bare hjem. Så dagen blev brugt i bilen kun afbrudt af tankning og et enkelt stop for at lave mad. Turen gik godt bortset fra lidt uenigheder med GPSen som medførte noget bjergklatring. Noget bilen gerne ville have været foruden men det gik nu. Sidst på aftnen manglet vi kun 30 min til Larvik så vi fik ombooket billetterne til en tidlig morgenafgang og fandt en rasteplads til den sidste primitive overnatning. Man skal godt nok lige vende sig til at det bliver mørkt igen her nede sydpå.

Vi fandt færgen og sejlturen gik smertefrit. Sebastian nået lige præcis med i bilen før vi kørte af men sådan er det jo når man skal sove. I Danmark blev vi mødt af regnvejr og generelt trist vejr. Ja velkommen hjem...